11. april 2018

I 2015 annoncerede Playboy, at det pr. februar 2016 var slut med nøgenbilleder. I 2017 gik det glittede magasin så kontra: nøgenheden var tilbage, fordi det ikke var nøgenheden i sig selv, der var problemet, forlød det, men den lidt forældede måde, den blev præsenteret på. I marts i år sagde tyske Bild, at det var slut med topløse billeder. Men hvad så med Side 9-pigen i Ekstra Bladet, som blev indført i 1976? Er det rendyrket sexisme? Journaliststandens fagblad Journalisten har talt med tre kvinder, der poserede top- eller bundløst som purunge i 1976 – blandt andet journalisten og forfatteren Pia Fris Laneth, der ikke ville bryde sig om, hvis hendes steddøtre gjorde det i dag: ”Tiden er en helt anden. Og der er ikke længere den der uskyld over det. De har gået på CBS og læst statskundskab, og i dag ville det overhovedet ikke være sjovt for en ung pige, der søger ind i forretningslivet, at der findes billeder af hende på Side 9. Det ville bare være et handicap.”

Der er sket en frygtelig eskalering i den syriske borgerkrig efter weekendens formodede giftgasangreb. USA og Rusland står nok engang i åben konflikt, ligesom Iran og Israels konfrontation er eskaleret voldsomt. Det er naturligvis et amerikansk perspektiv, men vi har ikke kunnet finde bedre analyser end denne her fra VOX. De plejer også at være lødige, og analysen minder i øvrigt om Al-Jazeeras. Ja, og DR’s i øvrigt.

Der er gang i den i Det Svenske Akademi, der ifølge vedtægterne “arbejder for det svenske sprogs renhed, styrke og højhed”, nå ja, og så vælger den årlige modtager af Nobelprisen i litteratur. Men lige nu har akademiet så store interne vanskeligheder, at medlemmerne udvandrer i protest, og den svenske konge er kørt ind som mægler. Sagen er en lille smule kompliceret men handler kort fortalt om en anonym hovedperson, der i november blev anklaget for flere overgreb på kvinder og fik hele #MeToo-bevægelsen på nakken. Vedkommende selv er ikke medlem af Det Svenske Akademi. Men han har en ”tæt forbindelse” til et af medlemmerne, forfatteren Katarina Frostenson. Akademiet skal til overflod have ydet økonomisk støtte til et af mandens private initiativer og dermed begavet et af dets egne medlemmer indirekte. Det er kulørt, kulturelt og forrygende. Stå på historien her. Og se den svenske konge se belämt ud her.

Stan Lee, faderen til en lang række af de største amerikanske superhelte, er efterhånden blevet 95 år og er havnet midt i en gigantisk kamp om milliarder og eftermæle. Stærkt svækket har han forskanset sig i sit hjem og nægter at modtage hverken medicinsk eller juridisk hjælp, mens hans datter og diverse b-film-skuespillere forsøger at malke den døende tegneserieforfatter. Sammen med tegneren Jack Kirby lagde han grundstenen til det moderne Marvel-univers i 1961 med tegneserien De Fantastiske 4. Siden kom Daredevil), X-Men, Thor og Hulk til (og senere også Spider-Man og Deadpool). Det er sgu en trist og dragende fortælling, der nu rejser sig. Her har du i øvrigt alle hans gæsteoptrædener i superheltefilm fra 1989 til 2018.

Direktøren for Kunsthal Charlottenborg ved Kongens Nytorv rejser i dag et spørgsmål, som man næsten ikke tør tænke på, hvad det rette svar er på. Hvorfor kan byens rum klistres til med gigantiske reklamer, mens kunstprojekter forbydes? I dagens Politiken skriver Michael Thouber: ”Slots- og Kulturstyrelsen har afvist, at vi må hænge et nyt kunstværk op på Kunsthal Charlottenborgs facade, mens alle de andre smukke bygninger omkring os på Kongens Nytorv har fået lov til at hænge reklamer op på deres facader. Der er franske biler på den franske ambassade, udsalgsbannere på Magasin, juledekorationer på Hotel d’Angleterre og neonskilte på alle bygningerne i Nyhavn. Jeg kan ikke huske den demokratiske afstemning, hvor landets borgere sagde ja tak til reklamer og nej tak til kunst”. Måske skal han passe på, hvad han ønsker sig?