12. august 2021

Næste udgave 03:20:08

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kære læser

Der kommer altid en sportsvogn og en midtvejskrise til

Vi har ikke kunnet undgå at bemærke, at Amazon-stifter, Jeff Bezos, efter sin skilsmisse lader til at have gennemgået en klassisk midtvejskrise. Alt tyder på, at manden simpelthen har fået peppet ansigtet op med skud af både botox og filler inden hans store rumeventyr tilbage i juli. Ny rumraket og nyt fjæs lyder som rigmandsversionen […]

Læs mere

Døgneren

1

Aftale om afghanske medarbejdere på plads. Et bredt flertal i Folketinget nåede onsdag til enighed om, at afghanske ansatte på den danske ambassade i Kabul vil blive tilbudt evakuering til Danmark. Aftalen omfatter også tidligere medarbejdere, som har været ansat på ambassaden eller i Forsvaret de sidste to år, foruden deres nærmeste familie. I første omgang vil evakuerede medarbejdere få to års midlertidigt ophold i Danmark.

2

Afstandskrav droppes i kultur- og foreningslivet. Fra på lørdag vil der ikke længere være begrænsninger på, hvor mange mennesker der eksempelvis må være i biografer, teatersale eller kirker. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Lempelsen kommer som følge af, at Sundhedsstyrelsen ikke længere anbefaler, at man holder mindst én meters afstand til andre mennesker i det offentlige rum.

3

Kontroversiel medielov vedtaget i Polen. Underhuset i det polske parlament stemte onsdag en ny lov igennem, der kan føre til, at den regeringskritiske tv-station TVN24 vil miste sin licens. Loven forbyder, at selskaber uden for EU kan have ejerskab over polske medier, hvilket kan tvinge amerikanske Discovery til at sælge sin andel i TVN24. Premierminister Mateusz Morawiecki fyrede tirsdag sin ene vicepremierminister, Jaroslaw Gowin fra partiet Accord, efter politiske uenigheder over medieloven.

4

Russiske myndigheder tiltaler Navalnyj for nye forhold. Onsdag blev det annonceret, at oppositionslederen nu også står tiltalt for at have skabt en organisation, der “krænker borgernes rettigheder og personlige integritet“. Det sker efter Aleksej Navalnyjs politiske organisation blev gjort ulovlig tilbage i juni. Navalnyj risikerer dermed yderligere tre års fængsel, hvilket vil holde ham væk fra det russiske præsidentvalg i 2024.

5

Sudan vil udlevere al-Bashir til ICC. Omar al-Bashir, landets tidligere præsident, har i mere end 10 år været efterlyst af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, hvor han står tiltalt for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. FN anslår, at omkring 300.000 mennesker blev dræbt under Darfur-konflikten i 2003, hvor al-Bashir spillede en hovedrolle. Sudan har dog endnu ikke sat en tidsramme på, hvornår Omar al-Bashir vil blive udleveret.

Nyhedsanalyse

Oversvømmelser har åbnet det tyske valg

Bernd Lauter/AFP/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Armin Laschet, Angela Merkels efterfølger i kristenkonservative CDU, kan stadig ikke finde fodfæstet. Efter et tumultarisk forår med halvsløje meningsmålinger, så det ellers ud til at lysne for Laschet. Delstatsvalget i Sachsen-Anhalt tilbage i juni var præcis den saltvandsindsprøjtning, CDU’s kanslerkandidat havde brug for. Partiet fik en overbevisende sejr i den østtyske delstat og kunne […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Anlægget ved Kalundborg som det mentes at se ud, da man fandt det for 54 år siden. Foto: Nationalmuseet

Et dansk Stonehenge?

Det er så sikkert som amen i kirken: Når TV2 Øst har en spændende og grundig artikel om dansk kulturhistorie på sin hjemmeside, så er den skrevet af journalist Jakob Olling. Her er det om en planlagt udgravning på fortidsmindet Birkendegård ved Kalundborg, som arkæologer i mere end 50 år har snakket om kunne være en dansk pendant til det gamle megalitmonument Stonehenge i England. Nu peger en “forsinket modning af vårbyggen“ på marken over fortidsmindet på “uventet fortidig aktivitet“. Kulturhistorisk formidling (med begejstrede arkæologer) så det batter.

Foto: Annie Leibovitz/Vogue

Præsidentens stemme

Som konsumenter af tv-nyheder vil have bemærket, har USA’s præsident, Joe Biden, en rimelig cool presseperson. Amerikansk Vogue bringer et portræt af Jen Psaki med fotos af ikonet Annie Leibovitz.

Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Robotten i Tembok Gede

En lille ting, men ganske fornøjelig. I Indonesien hærger coronavarianten Delta, og i landsbyen Tembok Gede nær Surabaya, der er hovedstaden i provinsen Østjava, er mange beboere gået i selvisolation i deres hjem. Udenfor går en hjemmelavet robot rundt med mad. “Assalamu’alaikum,“ siger den og “bliv snart rask“. Det er lokale, som har bygget robotten af chassiset fra en gammel plasticlegetøjsbil, et aflagt tv og potter og pander. Hovedet er en riskoger. Det er innovation og ligner lidt kunst.

Et sidste ord

Hvad kan der gøres ved klimakrisen, nu hvor det er nået så vidt? Bare rolig, vi har fundet en ret fængende guide.

Ses i morgen!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12