30. januar 2021

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Maren å æ rodeotyr

Det er svært at forestille sig et område, der ikke er påvirket af politik. Selv muligheden for at gå i skole eller på restaurant er nu politisk. Videnskabelige love som tyngdekraften er undtaget politisk påvirkning, selvom man skulle tro, der var et særligt lavt tyngdepunkt i Venstres og De Radikales gruppeværelse. Men hvad er politik? […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Regeringen kunne mandag fortælle, at man har indgået en aftale med SF, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance om erstatning til minkavlere. Sammenlagt står avlerne til at modtage op mod 18,8 mia. kr. for deres dræbte dyr og tabte indtjening. Det imponerende beløb skal dog blandt andet også dække udgifter til at rive produktionshaller ned, ligesom fodercentraler, pelserier og auktionshuse får en bid af kagen. Lars Trier Mogensen skrev om den pelsede statskasse i tirsdagens Kære læser.

2

Medicinalvirksomheden AstraZenecas adm. direktør Pascal Soriot meddelte i et interview med avisen La Repubblica tirsdag, at virksomheden ikke er forpligtet til at levere et lovet antal vaccinedoser til EU. Det gjorde EU noget fortørnede, da man mener at have krav på at modtage 80 mio. vacciner inden marts. Og unionen forlanger fortsat, at AstraZeneca hoster op. Føljetons chefredaktør Andreas T. Kønig forklarede skærmydslerne i en nyhedsanalyse fredag.

3

En drakonisk afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, der i praksis gør abort så godt som ulovligt, trådte onsdag i kraft i Polen. Under det nye forbud må man kun få abort i tilfælde af voldtægt, incest, og hvis morens liv er i fare. Afgørelsen faldt oprindeligt tilbage i oktober, men implementeringen af forbuddet blev efterfølgende sat på pause. Det skete som følge af voldsomme folkelige protester.

4

Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne på et pressemøde torsdag igen-igen fortælle, at de nuværende coronarestriktioner bliver forlænget. Denne gang gælder forlængelsen i tre uger med udløb d. 28. februar. Forlængelsen skyldes især spredningen af den smitsomme britiske coronamutation B117, som regeringen frygter vil løbe løbsk. Fredag præsenterede regeringen en ny hjælpepakke, som skal øge likviditeten til nødstedte virksomheder med 170 mia. kr.

5

En ekspertgruppe fremlagde fredag en 595 sider lang rapport, der evaluerer regeringens håndtering af coronapandemien sidste år. I rapporteren konkluderes det, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned, uden at myndighederne havde anbefalet det. Ifølge ekspertgruppen tyder det snarere på, at nedlukningen ”i al væsentlighed er konciperet i Statsministeriet”. På pressemødet d. 11. marts sidste år sagde Mette Frederiksen ellers, at nedlukningen skete på anbefaling fra myndighederne.

Nyhedsanalysen

En radikal-kommunistisk redelighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
Det skorter ikke ligefrem på midtersøgende stemmer i dansk politik, der ønsker at sætte yderfløjene uden for indflydelse. Så meget desto mere ironisk er det, at centrum efterhånden mest af alt minder om en flok bitre kommunister. Selvom de danske betonmarxister i 70’erne og 80’erne i bund og grund ville det samme, brugte de al […]
Læs mere

Det bedste vi har set

ALT for damerne/Dennis Morton

Knutzons store kærlighed 

Knutzons store kærlighed 

Forfatter og dramatiker Line Knutzon er virkelig glad for sin sorte puddel Basse. Som i virkelig glad. Det har hun taget en snak med ALT for damerne om. Særligt indledningen er vidunderlig: ”Er Basse en klog hund? Line Knutzon svarer ikke. Hun kigger ned i hundekurven, der står under skrivebordet. Basse har formet sig som en croissant. Han kigger kort op. ‘Hvad vil du?’ spørger de dovne brune øjne. Lægger så hovedet tilbage i egne folder. Hvor ligger han på skalaen? Line Knutzon svarer stadig ikke. Nu kigger hun på mig, igennem mig. Som om hun forsøger at regne Basses IQ ud […] ‘Jeg vil mene… at han er …” Så begynder hun at hviske: ‘Middel’”.

Rick Wilking/Reuters/Ritzau Scanpix. Microsoft Chairman Bill Gates holds a Guitar Hero III guitar at his keynote address at the Consumer Electronics Show in Las Vegas, Nevada January 6, 2008. REUTERS/Rick Wilking (UNITED STATES)

Guitargudernes fald 

Guitargudernes fald 

Tilbage i 00’erne blev verden ramt af en guitar-mani. Pludselig jammede folk løs i deres stuer, som gjaldt det selve livet – bare ikke på ægte guitarer, men på forvoksede computerspilscontrollere i plastic. Spilserien Guitar Hero blev et usandsynligt hit, der indbragte i omegnen af to mia. dollars og fik gamere til at føle sig som rockstjerner. Sidenhen gik det kraftigt ned ad bakke for dillen, der i dag er så godt som forsvundet. Men åh, hvilken tid det dog var! Vice har genskabt Guitar Hero-æraen ved at tale med alle de spiludviklere, der dengang var noget ved musikken.

Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix. Author Fran Lebowitz smokes as she waits for her car following the Diane von Furstenberg Spring/Summer 2015 collection show during New York Fashion Week in the Manhattan borough of New York September 7, 2014. REUTERS/Carlo Allegri (UNITED STATES - Tags: FASHION ENTERTAINMENT)

Amazon-anmelderen over dem alle 

Amazon-anmelderen over dem alle 

Hvordan ville den toneangivende amerikanske forfatter Fran Lebowitz lyde, hvis hun pludselig begyndte at skrive brugeranmeldelser på Amazon? Det har The New Yorker givet et friskt bud på. Og det er virkelig sjovt. Tag bare denne sortseende anmeldelse af en rubiksterning: ”Du løser den. Og hvad så? Tillykke, nu har du en lidt mere tiltrækkende terning”. Godt brølt, falske Lebowitz!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12