15. januar 2020

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Kongelig knaldhytte til leje

Vi lever i forunderlige tider. Ikke siden Kristeligt Dagblad i september 2018 bragte en solohistorie med overskriften ‘Tempoet i salmesangen er løbet løbsk’ på forsiden, har vi været på gaden for at købe en papiravis i løssalg. Men her til morgen, onsdag d. 15. januar, stod vi igen i kiosken og langede – ja, hvor […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

To ansatte i Skat er blevet bortvist og politianmeldt for svindel. De to medarbejdere mistænkes for at have misbrugt statens midler. De bortviste medarbejdere blev politianmeldt i henholdsvis 2015 og 2017. I den ene sag er der mistanke om svindel for 3 mio. kr., mens beløbet i den anden sag ligger på mellem 1 og 1,2 mio. kr.

2

EU klar med en billion euro til klimaet. I går eftermiddags præsenterede EU-kommissionen finansieringsgrundlaget bag sin klimaplan. En ting er sikkert: Det bliver ikke billigt. Europas grønne omstilling kommer til at kræve 2.000 mia. kr. ekstra, men så er håbet også, at EU er CO2-neutralt i 2050. Kommissionen bliver dog kritiseret for at bygge planen på kreativ bogføring.

3

Mistanke om svindel i Nordisk Ministerråd. Rigsrevisionen er bekymret for, om der er foregået regnskabssvindel i Nordisk Ministerråd. Det skriver Altinget. De nordiske lande bevilligede i alt 1,3 mia. kr. til ministerrådet i perioden fra 1. januar 2018 til 30. april 2019, og det er nogle af de penge, man nu frygter er gået til svindel. Et revisionsfirma er blevet sat til at gennemgå bilag, og som følge af mistanken tilbageholder Danmark 30 mio. kr. i støtte.

4

Skattestyrelsen vinder sag om udbytteskat. Skattestyrelsen har fået medhold i en prøvesag mod pensionsfonden KK Law Retirement Plan Trust – en af de mange små pensionsfonde, som var med til at trække 12,7 mia. kr. ud af statskassen. Det skriver TV2. Sagen er blot et eksempel i en lang række søgsmål, der skal forsøge at hente nogle af de mange milliarder hjem til statskassen.

5

Warren og Sanders i kønsstrid. USA’s demokratiske præsidentkandidater, der alle kæmper om at få lov til at udfordre Donald Trump ved valget i 2020, tørnede i nat endnu engang sammen i en fjernsynstransmitteret debat. Især de to venstrefløjskandidater Bernie Sanders og Elizabeth Warren gik i kødet på hinanden. Warren siger, at Sanders engang har fortalt hende privat, at en kvinde ikke kan vinde præsidentvalget. Det nægter Sanders.

Nyhedsanalyse

Hvornår kommer der fred i Libyen?

Russian President Vladimir Putin shakes hands with Turkish President Recep Tayyip Erdogan during their joint news conference following Russian-Turkish talks in the Black sea resort of Sochi, Russia October 22, 2019. Sergei Chirikov/Pool via REUTERS

Af David Dragsted
Overskygget krise. Alt imens konflikten mellem USA og Iran har stjålet overskrifterne den forgangne uges tid, har nye fredsforhandlinger mellem de stridende parter i Libyen været under opsejling – og foreløbigt slået fejl. Så meget står klart, efter general Khalifa Haftar tirsdag forlod Moskva uden at underskrive en aftale, som skulle have formaliseret en foreløbig våbenhvile […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Portrætterne af Gertrude Stein

Portrætterne af Gertrude Stein

I New York City går man aldrig forgæves på The Metropolitan Museum of Art. På en af etagerne hænger Picassos berømte portræt af forfatteren og kunstsamleren Gertrude Stein, som hun påstod, hun sad model til 80-90 gange. Det er ikke, fordi historien om det ikke er blevet fortalt før, men museet har lige lagt den (historien) ud igen i en præciseret udgave og smidt fortællingen om maleren Félix Vallottons portræt af hende fra samme tid oven i hatten. Lige nu bliver begge malerier udstillet på The Met – for første gang under samme tag siden 1926.

Denmark's most famous landmark, 'The Little Mermaid', is seen after unknown culprits wrote "Free Hong Kong" with graffiti on the sculpture, in Copenhagen, Denmark January 13, 2020. REUTERS/Jacob Gronholt-Pedersen

Oprørsrelateret graffiti i Hongkong

Oprørsrelateret graffiti i Hongkong

Forleden nat var nogen ude at lave graffiti på Den Lille Havfrue. ”Free Hong Kong,” stod der med røde bogstaver. Det var ret godt tænkt af vandalisten, for takket være H.C. Andersen er der vel ikke en skulptur i verden, som kinesere glor mere på, end Den Lille Havfrue. The Economists kulturmagasin, 1843, har en ret fin og informativ artikel med billeder af oprørsrelateret graffiti i Hongkong. Og som de skriver: ”Et besøg hos Molotow Hong Kong, den eneste graffitimaling-butik i byen, er afslørende. Sølv og guld plejede at være dens bedst sælgende farver, siger ejer Bernard Li. Køberne er sædvanligvis midaldrende eller ældre borgere, som skal have malet en Buddha i et tempel eller derhjemme. Siden demonstrationerne brød ud, har Li set mange unge hongkongere i sin butik, og der er kun én farve, de skal bruge – sort.”

ER John dansk?

Er John dansk?

Vi har i princippet ikke set TV-Avisen siden en gang i 00’erne, så hvis denne historie er bragt som indslag i aftes, er det gået hen over hovedet på os. Spørgsmålet er: Hvor dansk er John? John Ville Rasmussen har boet i Danmark i 62 år,  har stemt ved folketingsvalg og aftjent værnepligt. Nu kan han ikke dokumentere, at han har dansk indfødsret, fordi han er ud af en søfartsfamilie, der opholdt sig i Venezuela, da han blev født. Myndighederne vil ikke sige, hvad der kan ske, hvis han ikke skaffer beviser, men risikoen for at blive smidt ud lurer. Absurd og syret.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12