16. januar 2017

En udstilling med den amerikanske billedkunstner Barnett Newmans tryk og tegninger er netop åbnet på Louisiana. Selv om flere af landets kunstkritikere knuselsker Louisiana så højt, at det hviner i tænderne, er det kun Information, som indtil videre har anmeldt den. Lidt slapt, for den er lige så god, som den er enkel. Oliver Stilling klæder dig løseligt på, inden du løser billet.

Den meget menneskelige neandertaler. Naive, som vi er, var vi nogle – eller i hvert fald én – her på Føljeton, som gik og troede, at menneskets relation til neandertaleren var totalt uproblematisk. At vi måske bare overtog, hvor neandertaleren slap, som var det en slags stafet, eller at der var nogenlunde gensidig respekt eller sådan noget. Først da vi læste Yuval Noah Hararis glimrende bog Sapiens – en kort historie om menneskeheden, gik det op for os, at neandertaleren sådan set var blevet skaffet af vejen af os selv (og egentlig burde det jo ikke være kommet bag på os). New York Times har en fin feature om, at neandertalerne havde mange karaktertræk, der i den grad minder om vores. Artiklen stiller det åbenlyse spørgsmål: Hvorfor har videnskaben taget så meget fejl?

Den skotske skuespillers kærlighedsaffære. Ewan McGregor… der har vi en skuespiller, man ikke kan andet end at holde af. Han fik sit store gennembrud med Trainspotting i 1996, og nu er toeren på vej. I dette pragtfulde interview fortæller han, hvor skuffet han blev, da Danny Boyle, som instruerede Trainspotting, droppede ham til fordel for Leonardo DiCaprio, da hovedrollen i The Beach (2000) skulle besættes. Boyle gav ham beskeden ved et bestemt bord på en bestemt restaurant, og en del år senere sad McGregor tilfældigvis ved selvsamme bord og talte med en yngre instruktør, da Boyle træder ind. ”Og jeg blev helt hvid i ansigtet,” fortæller McGregor. ”Jeg rejste mig og gik over til ham, og han sagde, ‘Åh, Gud, du sidder vel ikke ved det bord, gør du?’ Det var præcis som at støde ind i en eks. For det var ret meget ligesom en kærlighedsaffære. Han havde været min første instruktør og min yndlingsinstruktør og jeg… jeg var forelsket i ham. Jeg kunne virkelig godt lide ham.”

Nyt fra Peter Sommer. Det slingrer lidt i bagkataloget hos sanger og sangskriver Peter Sommer, hvis du spørger os, men vi har nu altid godt kunnet lide ham. Han har en særlig plads i vores hjerter, som han indtog tilbage i starten af 00’erne og beholdt med den fine, fine plade Til Rotterne, til kragerne, til hundene. Nu ser det ud til, han er ved at finde tilbage i storformen med dette singleudspil fra hans kommende album. Skønne spildte kræfter hedder det såmænd. ”Ser tilbage uden anger/ High Fives som man aldrig rammer”. Flot!

Okay, det her klip har vi fundet på en Facebook-side, der hedder Cats Make Me Happy, så nu ved du allerede, hvor det bærer henad. Men det er længe siden, vi har set nogen græde, ja, pive af glæde. Det går nærmest hen og bliver et lille kunstværk. Men tænk lige på katten. Det er da en mærkelig first impression, den lille piger giver?