17. marts 2019

Næste udgave 03:20:08

Rasmus Paludan, Stram Kurs demonstrerer i Lyngby tirsdag den 16. april 2019. Uro i forbindelse med Rasmus Paludan's demonstration i Lyngby tirsdag den 16. april 2019. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Barneleg

Alle de kulturer, vi har hørt om, arbejder med en eller anden forestilling om en overgang fra barn til voksen. På hele kloden og helt uafhængigt af hinanden sker der noget omkring 10-12-års alderen, som åbenbart er helt evident for os som mennesker at markere og har været det både bogstaveligt og overført siden Adam […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Donald Trump nedlægger veto mod at stoppe amerikansk involvering i Yemen. En tværpolitisk resolution om at trække USA’s militære støtte til Saudi-Arabien i krigen i Yemen var ellers blevet vedtaget i Kongressen, men er altså nu blevet omstødt af Trump. Ifølge den amerikanske præsident sker det, idet resolutionen var et ”unødvendigt, farligt forsøg på at svække min konstitutionelle autoritet.”

2

Næsten 300 anholdt ved klimademonstrationer i London. Arresteringerne skete efter klimaaktivister fra protestgruppen ”Extinction Rebellion” havde blokeret flere veje ved trafikale knudepunkter i byen såsom Waterloo Bridge og Oxford Circus. Ifølge ”Extinction Rebellion” ønsker de at ”lukke London ned” indtil 29. april i kampen for større politisk indgriben mod klimaforandringerne.

3

Indien bandlyser den kinesisk-ejede app Tiktok. Den indiske regering har bedt Apple og Google om at fjerne den populære videodelingsapp fra deres biblioteker med en forklaring om, at appen muligvis anvendes til at sprede pornografisk materiale og opfordre pædofile. Tiktok har ifølge dem selv 500 mio. brugere på verdensplan, og heraf kommer mere end 120 mio. fra Indien.

4

19-årig varetægtsfængslet for at have lagt håndgranat på Blågårds Plads. Den 19-årige mand er ved et lukket grundlovsforhør blevet sigtet for tirsdag at have placeret en håndgranat på pladsen på Nørrebro i København forud for Rasmus Paludans varslede demonstration, der sidenhen blev aflyst. Varetægtsfængslingen gælder indtil den 14. maj.

5

Venezuela accepterer nødhjælp fra Røde Kors. Efter i nu flere år at have afvist at landet skulle være i en humanitær krise eller have behov for nødhjælp, valgte præsident Nicolás Maduro tirsdag at tage imod 24 tons medicinsk udstyr fra nødhjælpsorganisationen Røde Kors. Forsendelsen er den første i en række, der med tiden forventes at kunne hjælpe 650.000 venezuelanere.

Analyse

Den realistiske kamp om jerntronen

Af Andreas T. Kønig
Virkeligheden i GoT. I mandags havde den nye sæson af verdens nok mest populære tv-serie nogensinde premiere i Danmark. På papiret ligner Game of Thrones (GoT) en ganske almindelig fantasy-thriller med drager, zombier og mennesker med overnaturlige evner. Alligevel vil vi vove at påstå, at seriens popularitet kommer af, at den indeholder mere realisme end […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Nyt radiospil af Olga Ravn

Nyt radiospil af Olga Ravn

Radioteatret er ikke dødt – det lugter bare lidt og har fundet et bedre liv alene på det, der hedder AKT1. Her ligger der timevis af formidable stykker lige til at smide i ørerne som afveksling til den der podcast om en mystisk fremmed, der måske eller måske ikke har begået et mord engang. For eksempel dette forrygende morsomme stykke af Olga Ravn, der blev lagt op forleden. Kittys had, hedder det og har en slags undertitel, der nogenlunde lyder ”Jeg tror, jeg hader at være kvinde lige så meget, som jeg hader Østerbro.” Catchy – og sammen med stykket ligger en ret god kunstnersamtale også.

En moppedreng i ørerne

En moppedreng i ørerne

Og nu vi er i det smålitterære, men også lidt hipster-agtige hjørne, hvad så med at bruge resten af påsken sammen med Moby Dick. Nogen, der kalder sig Moby Dick Big Read, har fået nogle af (den engelsktalende) verdens bedste skuespillere til at læse det digre værk op fra ende til anden. Vi taler både Tilda Swindon og Stephen Fry, bare for at nævne et par stykker, så hvis du har 26 timer, du ikke lige ved, hvad du skal med, så ligger der guld og venter på dig.

+ Og nu vi er ved klassikere, så er gamle Pontoppidan kommet til ære og værdighed igen blandt vores engelsktalende venner – se selv ‘Why More People Should Read This Danish Masterpiece’, skriver Literary Hub, som for øvrigt laver et formidabelt nyhedsbrev.

White House Advisor Ivanka Trump attends the African Women's Economic Empowerment Dialogue meeting at the United Nations Economic Commission for Africa (UNECA) headquarters, as part of her four-day trip to Africa to promote a global women's initiative in Addis Ababa, Ethiopia April 15, 2019. REUTERS/Tiksa Negeri

Trump-imperiets arvtager

Trump-imperiets arvtager

Det er svært at regne Ivanka Trump ud. På den ene side er hun lykkedes med at distancere sig fra sin fars bombastiske image, men på den anden side er der slet ikke nogen tvivl om, at hun er sin fars datter. Trump selv synes ikke at lægge skjul på, at selvom han har fem børn, så er det Ivanka, der er førstedatteren, og det er hende, der skal være hans politiske arvtager. The Atlantic har skrevet et interessant portræt af Ivanka, hvor de blandt andet får muligheden for at spørge Donald Trump, hvad det er, han ser i sin datter.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12