19. maj 2020

Næste udgave 03:20:08

AABENRAA-BORGERE DEMONSTRERER PÅ CHRISTIANSBORG FOR AT KOMME FØRST I ALFABETET.

Kære læser

Den grågrønne grumsede limpopo-biomasse

Det er på sin vis ironisk, men svaret på en af børnetilværelsens største gåder findes i en historie, hvor moralen er, at man ikke må være for nysgerrig og stikke snuden for langt frem – også bogstaveligt talt. ”Hvordan elefanten fik sin snabel” er en lille novelle skrevet af den britiske mesterforfatter Joseph Rudyard Kipling. […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Macron og Merkel klar med genopretningsplan til 500 mia. euro. De to regeringsledere fra henholdsvis Frankrig og Tyskland præsenterede i går et fælles bud på, hvordan Europa kan blive rettet økonomisk op efter coronakrisen. Ved hjælp af EU-lån skal der oprettes en fond med ca. 3.725 mia. kr., og de penge skal uddeles til nogle af de mest trængende brancher på kontinentet.

2

Trump truer WHO i åbent brev. Den amerikanske præsident Donald Trump truer med at trække USA’s støtte til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) permanent. Det skriver Trump i et åbent brev til organisationen, hvor det fremgår, at hvis ikke WHO foretager ”markante forbedringer” inden for 30 dage, så kan de vinke farvel til USA’s årlige bidrag på mere end 400 mio. dollars.

3

4.500 unge har bestilt tid til coronatest. I går blev det muligt for borgere mellem 18 og 25 år at bestille en coronatest uden henvisning fra lægen. Det fik ca. 4.500 personer til at bestille en test i et af de hvide testcentre, der er blevet sat op i 16 danske byer. I løbet af ugen vil myndighederne gradvist åbne for, at andre aldersgrupper også selv kan bestille tests.

4

Færre anmeldelser om seksuelle overgreb under coronakrisen. I alt er der 60 pct. færre anmeldelser om voldtægt, pædofili og incest i månederne marts og april i år sammenlignet med de to måneder sidste år. Det skriver DR. Rigspolitiet mener, det skyldes, at Danmark har været lukket ned, da indberetninger ofte kommer fra institutioner og skoler, og Red Barnet mener, at det er et udtryk for, at overgrebene stadig sker, men at børnene ikke får hjælp.

5

Danske unge drikker meget. En ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser, at danske 15-årige har europarekord i druk. 82 pct. af de danske 15-årige har fx prøvet at drikke alkohol, mens det gælder 59 pct. af deres europæiske jævnaldrende. 42 pct. har prøvet at være fuld mindst to gange. Det er næsten det dobbelte af gennemsnittet i Europa.

Nyhedsanalyse

Venstre har fået løkke om halsen

RB PLUS Efter Løkkes 34 stramninger: Er vi et uland? Ritzau 13/11 2015 16.58.- - Flygtninge skal indkvarteres i telte.De skal kropsvisiteres for penge og sendes hjem så hurtigt som muligt. Er Danmark blevet et uland, spørger Røde Kors. // Spejlsalen i Statsministeriet - Asylstramninger præsenteres. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind holder pressemøde, hvor initiativerne i forlængelse af statsministerens pressemøde onsdag præsenteres.

Af Lars Trier Mogensen
Advarslen. 18 små ord, der tilmed er lidt nonchalant formuleret, kan ende med at ødelægge Venstre som statsministerparti – præcis som det skete for Konservative efter Tamilsagen. Sætningen lyder så kryptisk, at den under normale omstændigheder ikke ville have vakt opsigt: ”Nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM’n har meldt hårdere ud end […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Er Københavnerskolen racistisk?

Er Københavnerskolen racistisk?

Der udspiller sig for tiden en ganske vild sag i akademia. Professor ved Københanvs Universitet Ole Wæver er en af verdens mest anerkendte politiske forskere. Han fik sat Danmark på den politiske videnskabs verdenskort ved at være med til at grundlægge teoriretningen Københavnerskolen, og så er han manden bag begrebet sikkerhedsliggørelse. Det beskriver, hvordan magthavere kan ophæve politiske emner til et spørgsmål om statens eksistens for på den måde at legitimere brugen af ekstraordinære foranstaltninger (se fx Føljetons interview med Wæver om coronakrisen). Wævers teori er således ofte blevet brugt til at kritisere magthavere og strukturer, men nu rammer kritikken Wæver selv. Hans teori er racistisk, lyder det. I et anerkendt tidsskrift skriver to forskere, at Wævers teori opretholder et hvidt, voldeligt regime, og at teorien er designet til at understøtte hvidt overherredømme. Du kan læse om den spegede sag i Universitetsavisen, og så har Wæver også lavet en Twitter-tråd, hvor han gennemgår anklagerne. Wæver skriver blandt andet, at den kritiske artikel er så dårlig videnskab, at den risikerer at underminere anden vigtig racismeforskning.

Stillbillede fra Star Trek

Rumvæsner er forfærdelige!

Rumvæsner er forfærdelige!

Forfatteren til Rumrejsen 2001 Arthur C. Clarke sagde, at ”der er to muligheder: Enten er vi alene i universet, eller også er vi ikke. Begge er lige uhyggelige.” Forfatteren til den her artikel synes at mene, at den sidste er klart den mest uhyggelige. Under overskriften ”opdagelsen af aliens ville være forfærdeligt” forklarer forfatteren, at aliens er et symbol på menneskets undergang. Ikke fordi rumvæsnerne slår os ihjel, men fordi rumvæsnerne er beviset på, at vi snart slår os selv ihjel.

Tunellen under Berlin

Tunnellen under Berlin

Den 22-årige ingeniørstuderende Joachim Rudolph lykkedes i Berlinmurens spæde dage med at slippe ud af det kommunistiske Berlin. Men ikke længe efter var han på vej ind igen. Denne gang under jorden i et forsøg på at grave en tunnel, der skulle hjælpe andre ud af rædselsregimet. Flot og fascinerende digital fortælling fra BBC om flugten fra Øst- til Vestberlin.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12