19. september 2018

Næste udgave 03:20:08

(ARKIV) Danske Banks hovedsæde i København, 2. februar 2018. Nye læk til Berlingske viser ifølge avisen, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks filial i Estland er markant større end hidtil kendt. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. juli 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Vi tager den lige igen: Hvad er det nu en bank er?

Det første justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde, da han kom ud fra det første møde med ledelsen i Danske Bank tidligere i år, var, at det var ”virkelig kompliceret stof det her”. Det er formentlig rigtigt, for alene den undersøgelse, bankens bestyrelse fremlagde i dag, har indtil videre kostet 200 mio. kroner at foretage, […]

Læs mere

Døgneren

1

Thomas F. Borgen er færdig som topchef i Danske Bank. Det oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse. ”Thomas Borgen har ydet en stor indsats for banken gennem mange år – ikke mindst de seneste fem år, hvor han som administrerende direktør har været drivkraften bag den transformation og fremgang, som banken har oplevet. Danske Bank står generelt i en helt anden og stærkere position i dag, end da han blev udnævnt,” mener bestyrelsesformand Ole Andersen.

2

Novo Nordisk fyrer 370 forskere i Danmark. Mens hele den danske presse i går havde fokus på nedskæringerne og fyringerne i Danmarks Radio, forlød det, at  Novo Nordisk fyrer 370 forskere i Danmark. Det sker – ifølge medicinalvirksomheden selv – for at styrke nye forskningsområder.

3

Kim Jong-un går med til at lukke vigtigt atomanlæg. Efter et topmøde i Nordkoreas hovedstad Pyongyang har den nordkoreanske leder Kim Jong-un og Sydkoreas præsident Moon Jae-in underskrevet en fælleserklæring om ”at fjerne alle trusler fra hele den koreanske halvø”. Det var meldingen fra Moon på et fælles pressemøde med Kim Jong-un onsdag morgen.

4

Løkkes sundhedsplan kan føre til fyring af 205 regionspolitikere. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen lægger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

5

Pave Frans: Sex er ikke tabu men en gave fra Gud. Sex ”er en gave, som Herren giver os. Det har to formål: at medvirke til at elske hinanden og at skabe liv. Det er lidenskab, det er en lidenskabelig kærlighed. Ægte kærlighed er lidenskabelig,” forklarede pave Frans ifølge en officiel udskrift fra Vatikanets presseafdeling forleden en gruppe unge på besøg fra Frankrig. Det skriver det katolske medie Crux. Paven mener dog nok sex inden for ægteskabet.

Nyhedsanalyse

Nu lækker WikiLeaks selv: Er Assange frihedskæmper eller et russisk aktiv?

Han er blevet kendt for at afsløre andre folks dybeste hemmeligheder, men nu har kongen af lækager, Julian Assange, smagt sin egen medicin. Det seneste år er interne dokumenter om Assange og hans organisation WikiLeaks nået ud til offentligheden, og i forgårs kom det seneste læk, der puster yderligere til den populære teori om, at Assange er i lommen på Rusland. Vi må derfor endnu engang spørge: Er Assange frihedskæmper eller var han fronttrup i russernes fiflerier ved det amerikanske valg. Føljeton prøver at finde hoved og hale i det hele.

FILE PHOTO: WikiLeaks founder Julian Assange is seen on the balcony of the Ecuadorian Embassy in London, Britain, May 19, 2017. REUTERS/Peter Nicholls/File Photo

Af Andreas T. Kønig
Det er svært at undgå at se ironien. Organisationen WikiLeaks er blevet berømt og berygtet ved i mere end et årti at lække fortrolige og klassificerede dokumenter. Nu lækker organisationen selv. I løbet af det seneste år har en række interne beskeder fra organisationen fundet vej til offentligheden, og i forgårs kunne nyhedsbureauet AP så […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Gøg, Gokke og Brie

Okay, i går kom der nye trailere ud for to kommende film, vi skal se. Vi har en svaghed for kvindelige superhelte, der spiller hovedrollen, og Brie Larson som Captain Marvel virker rimelig slagfærdig (selv om det er underligt, at hun slår en ældre dame, men der er nok en god forklaring). Og så er der sørme en film om Gøg og Gokke på vej med Steve Coogan som Stan Laurel og James C. Reilly som Oliver Hardy. De ligner så godt, at man godt kunne frygte, at filmen er noget overproduceret Hollywood-hø.

(FILES) This June 15, 2018 file photo shows Paul Manafort, Donald Trump's former campaign chief, arriving for a hearing at US District Court in Washington, DC. - Manafort has agreed to plead guilty to charges of conspiracy to defraud the United States and witness tampering, court documents indicated on September 14, 2018. (Photo by MANDEL NGAN / AFP)

Manafort taler; et vigtigt skridt nærmere en sag mod Trump

Hvad indebærer det, at Paul Manafort, Trumps gamle kampagneleder, nu vil snakke med den særlige undersøger Robert Mueller, som metodisk arbejder på at afdække Trump-kampagnens forbindelse til russerne under valgkampen i 2016? Det har statistikerne på FiveThirtyEight set nærmere på ved at sammenligne med andre special investigations siden 1973. Gode tabeller.

Vi er en lille smule besat af Bob Woodward, hvis bog Fear om Trump i Det Hvide Hus netop er udkommet. Her er et interview, hvor journalisten spørger, hvordan han kan gå ind i hovederne på en række aktører og gengive lange replikskifter fra samtaler, han ikke har overværet. Han svarer sjovt og grundigt.

People hold photos of assassinated anti-corruption journalist Daphne Caruana Galizia during a vigil to mark eleven months since her murder in a car bomb, in Valletta, Malta September 16, 2018. REUTERS/Darrin Zammit Lupi

Malta – EU’s sorte får

Engang forbandt vi højst Malta med Dan Turèll og Henning Larsen (den afdøde arkitekt med de lysfølsomme øjne). For begge var Malta et tilbagevendende ferieparadis, og den ene belønnede endda middelhavsøen med en krimi med den ligefremme titel Mord på Malta (1982). I dag er Malta EU’s sorte får. Et korruptionsplaget, passælgende onlinegambling- og hvidvaskparadis. Bloomberg Businessweek har kigget forbi og leverer en elegant webfortælling om, hvad der er gået galt. Stærke sager.

Wulffmorgenthaler på lyd

Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der ellers er bedst kendt for at være mændende bag Politikens satire-tegneseriestribe, annoncerede igår på Instagram, at de netop er gået igang med optagelserne til en kommende Wulffmorgenthaler-podcast. Det bliver da spændende at høre, hvad det bliver for noget. Indtil da genopliver vi en gammel favorit-stribe her.

Myanmar military commander in chief Senior General Min Aung Hlaing, Speaker of upper house of parliament Mahn Win Khaing Than and Vice President Henry Van Thio chat next to State Counsellor Aung San Suu Kyi after the opening ceremony of the 21st Century Panglong Conference in Naypyitaw, Myanmar August 31, 2016. REUTERS/Soe Zeya Tun TPX IMAGES OF THE DAY

Grusomhederne i Myanmar samlet på 400 sider

Grusomhederne i Myanmar samlet på 400 sider

FN’s Menneskerettighedskommission udsendte i går en rapport på 400 sider med øjenvidneskildringer og beviser for Myanmars militærs overgreb på det muslimske rohyngya-mindretal. I dette overblik over rapporten skriver Vox, at militæret ofte gik til angreb på landsbyer tidligt om morgen for at ”indgyde øjeblikkelig rædsel”. Indbyggerne vågnede så til lyden af skud og eksplosioner og skrig, i takt med at soldaterne i flæng skød ind i folks huse eller satte ild til dem. Her er et link direkte til FN’s rapport.

Et sidste ord

Vi ved ikke helt, hvad vi skal sige til det her. Det er Brian Mikkelsen og Naser Khader, der møder hinanden i en boksekamp, og det giver os sådan en rigtig akavet fornemmelse i maven. Måske fordi det er virkelig … ja, akavet.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12