2. oktober 2020

Digteren Pia Juul er død, blot 58 år gammel. Som Informations lyrikanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin nekrolog, ”har Danmark mistet en lyriker og prosaist af de virkelig store, men det føles egentlig mest, som om det er en kolossal kraft, der nu pludselig har forladt os. For hun gjorde fra begyndelsen uudsletteligt indtryk: ved sin energi, sin humor, sin vitalitet, sin intellektuelle styrke og sit imødekommende, åbne væsen”. Vi har samlet en lille Pia Juul-buket.

+ ‘Velkommen til uvirkeligheden’. Klumme i Information, 2003.

++ Da Pia Juul var gæst hos Asger Schnack i podcasten Station to Station i 2018.

+++ Den smukke sang ”Hver dag en ny dag” med tekst af Pia Juul bestilt af Grænseforeningen i anledning af genforeningsjubilæet i år.

++++ Digtoplæsning. Lyrikporten, 2016.

+++++ Videointerview med Pia Juul. Hvordan fandt du ud af, at du kunne skrive digte? ”Det kan jeg heller ikke.”

++++++ Fra Helt i skoven, 2005: ”Jeg skal være hjemme klokken fem, for vi får fremmede./ Får I fremmede? Ja, bedstemor og bedstefar fra Hals. Men de er da ikke/ fremmede? Jeg sagde også bare, at vi får fremmede. Nå.”

Hvis du på et tidspunkt har stiftet bekendtskab med det danske skolesystem, så er der en god mulighed for, at der på et tidspunkt er en engelsklærer, der har tvunget dig til at læse J.D. Salingers The Catcher in the Rye fra 1951. Det er faktisk en ganske glimrende bog, men årtiers overanalyseren i de danske gymnasier har taget lidt af glansen. Især fordi den typiske analyse er ret patroniserede og reducerer bogen til intet andet end et oprørsk stykke ungdomslitteratur. Derfor vil vi anbefale, at du genlæser bogen og så giver den her artikel en chance. Her dekonstrueres de mest almindelige analyser af The Catcher in the Rye, og det giver et dejligt nyt blik på, hvad der egentlig står i den litterære klassiker.

Der bliver talt meget om menneskets snarlige status som guder. Visse techtyper synes at tro, at det er utænkeligt, at vi ikke i det 21. århundrede opfinder en maskine med bevidsthed. At vi kan skabe nyt liv i vores eget billede. Men det kommer ikke til at ske. Først og fremmest ved vi ikke engang, præcis hvad vores egen bevidsthed er, så hvordan skulle vi kunne kopiere den. Derudover synes den menneskelige bevidsthed at hænge uløseligt sammen med det at være krop og værende. Nej, hvis vi skaber en computer med bevidsthed, er der en god chance for, at det bliver en anderledes slags bevidsthed, som vi ikke selv forstår. Som filosoffen Thomas Nagel skriver i den indflydelsesrige artikel ”What Is It Like to Be a Bat?” fra 1974, har dyr en form for bevidsthed, men vi forstår den ikke bedre, end dyrene forstår vores. Og lige så lidt forstår du din smartphones bevidsthed. Virkelig spændende filosofisk essay på Rough Type.