22. juli 2020

Næste udgave 03:20:08

US Secretary of State Mike Pompeo speaks during a meeting with Britain's Foreign Secretary Dominic Raab (unseen) at Lancaster House in London on July 21, 2020. (Photo by Peter SUMMERS / POOL / AFP)

Kære læser

Pompeo er rigsfællesskabets onde lampeånd

Vi føler, at vi i 2020 er blevet snydt af en ond, snedig lampeånd. Sådan en der ganske rigtigt opfylder dine ønsker til fulde på papiret, men som altid sørger for, at det kommer med en hage. Vi ønskede os fx, at vi ville få mere tid til at gå og hygge derhjemme. Det fik […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Coronavirus-vaccine viser lovende resultater. Det britiske universitet Oxford har færdiggjort fase 1- og fase 2-tests for deres coronavirus-vaccine, og ifølge en britisk embedsmand er resultaterne ”ekstremt opløftende.” Testfaserne viser, at vaccinen er sikker, og at den samtidig har den ønskede virkning på immunsystemet. Der er ikke blevet rapporteret om nogen alvorlige bivirkninger.

2

Lone Dybkjær er død. Tidligere miljøminister Lone Dybkjær er død efter længere tids sygdom. Hun blev 80 år gammel. Dybkjær var i sin politiske karriere både minister, medlem af Folketinget og medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Hendes ægtemand, Poul Nyrup Rasmussen, siger i en skriftlig udtalelse til Ritzau: ”Hun er og var min elskede, og jeg er så taknemmelig over det liv, vi sammen har haft. Med de store sorger, men også de største og lykkeligste øjeblikke. For hende og mig var kærligheden det største.”

3

Flertal vil lade Hans Egede blive stående i Nuuk. Et flertal af borgerne i den grønlandske by Nuuk har ved en afstemning givet udtryk for, at statuen af den dansk-norske missionær og præst Hans Egede skal blive stående. Statuen har været omdrejningspunkt for debat, fordi nogle mener, den er et symbol på dansk kolonialisme.

4

Isbjørne kan være uddøde i 2100. Ifølge et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change risikerer isbjørne-arten at uddø som følge af klimaforandringerne ved udgangen af dette århundrede. Isen ved Arktis forsvinder i takt med, at temperaturen på kloden stiger, og det gør det vanskeligt for isbjørnene at finde tilstrækkelig føde til at overleve.

5

Rapport: Rusland forsøger at påvirke det britiske demokrati. Ifølge en ny rapport fra det britiske parlaments sikkerheds – og efterretningsudvalg er Storbritannien mål for russisk desinformation, ligesom russerne vil forsøge at påvirke de demokratiske processer i landet. Rapporten konkluderer, at ”russisk påvirkning af Storbritanniens anliggender er den nye virkelighed.”

Et Hul i Markedet – sommertema

Gudrun Hasle og den højeste landingsbane

Gudrun Hasle

Af Oliver Stilling
Billedkunstneren Gudrun Hasle har rejst og rejst. Måske mere end de fleste. Gudrun Hasle er på en rejse. Hun er på mange rejser hele tiden – for hvornår slutter hverdagen, og hvornår starter rejsen? En af hendes livs længste rejser er hendes ordblindhed. I skolen føltes ordblindheden som at sejle på et oprørt hav i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Billie J. Allen/Marshall Project

Dead Man Walking

Dead Man Walking

I sidste uge udførte USA den første føderale henrettelse i 17 år. Det har skabt nervøsitet på dødsgangen – for hvem er den næste? Billie J. Allen blev for mere end 23 år siden dømt til døden. Han sidder i det føderale fængsel Terre Haute i delstaten Indiana, og i denne tekst beskriver han, hvordan angsten har bredt sig hos de indsatte, der hvert øjeblik kan blive hevet op til fængselsinspektøren for at få at vide, at det nu er deres tur.

Johanna Geron/AFP/Ritzau Scanpix

Fedterøven Frederiksen

Fedterøven Frederiksen

Maratonforhandlingerne i Bruxelles er slut. Mette Frederiksen og sparebanden fik indrømmelser, men trods en klækkelig rabat til Danmark og færre pengegaver til de hårdest coronaramte lande end først foreslået, så bliver det dyrere for Danmark at være medlem af EU. Føljetons egen Lars Trier Mogensen har skrevet en analyse af, hvad Frederiksen får ud af at agere fedtet provinsborgmester i EU-systemet. Mogensen koger det ned i denne sætning: ”Den nye socialdemokratiske magtlogik lyder: Hellere gøre de andre EU-regeringschefer sure end at risikere at pisse danske kernevælgere af.”

Prospect Magazine

Saddams fange

Saddams fange

Stærk personlig beretning fra Sameer Rahim, der i 1990 rejste med sin familie til Irak på et turistvisum for at ende som diktator Saddam Husseins fange. Rahim var dengang kun ni år, og han følte sig overbevist om, at hans britiske pas nok skulle beskytte ham i Irak. Det gik lige omvendt. For mens familien var i landet invaderede irakerne Kuwait. Storbritannien fordømte angrebet og truede med gengældelse. Derfor indespærrede Irak de britiske statsborgere i landet – heriblandt unge Rahim.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12