22. september 2020

Næste udgave 03:20:08

Åbning af Folketinget 2019. Christiansborg. Eva Kjer Hansen, Inger Støjberg og Pernille Vermund.

Kære læser

Den støjbergske refleks

Som en politisk spasme – en betinget refleks – er det kropumuligt at sidde overhørigt. Reaktionen kommer, uanset om man vil det eller ej. Også selv om man godt ved, at man lader sig tirre, provokere og dermed flytter opmærksomheden væk fra det væsentlige og videre ud til et skørt sideshow. Men refleksen kan ikke […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Danske Bank får påbud af Finanstilsynet efter gældskaos. Danske Bank får fire påbud af Finanstilsynet, fordi banken ifølge tilsynet udlod at ”handle redeligt og loyalt over for sine kunder, da banken fortsatte med at inddrive gæld, som banken ikke havde krav på, og samtidig undlod at informere de berørte kunder om fejlen.” Ifølge TV2 kigger Finanstilsynet også på andre sanktionsmuligheder. Blandt andet politianmeldelser.

2

Trump stempler storbyer som ”anarkistiske” område. Den amerikanske præsident Donald Trump har udnævnt byerne New York, Seattle og Portland som ”anarkistiske jurisdiktioner,” hvor ”vold og ødelæggelse af privat ejendom synes at være tilladt.” Det sker, fordi de tre byer ikke er kommet de voldsomme anti-racistiske demonstrationer til livs og har nægtet føderal indblanding. Trumps mål er at tilbageholde føderalt statstilskud til byerne.

3

Cypern spænder ben for EU-sanktioner mod Hviderusland. De europæiske udenrigsministre holdt i går møde, hvor de diskuterede muligheden for a indføre EU-sanktioner mod ca. 40 hviderussere, der blandt andet er under mistanke for at have svindlet med resultatet efter præsidentvalget i sidste måned. Det blev dog blokeret af den cypriotiske regering, der kun ville stemme for, hvis der også blev indført sanktioner mod Tyrkiet. Det afviste de resterende lande.

4

Italiens parlament bliver mindre. De italienske vælgere har stemt ja til at skære en tredjedel af de folkevalgte pladser i parlamentet væk. Ca. 70 pct. af vælgerne stemte ja til forslaget, der var stillet af partiet Femstjernebevægelsen, der mener, at nedskæringen vil spare penge. Kritikere mener, at det vil svække det italienske demokrati.

5

Grundfos vil fyre 600 ansatte på verdensplan. Den danske pumpevirksomhed Grundfos vil fyre de mange medarbejdere som led i en ændring af virksomhedens struktur. Det skriver Ritzau. Det er uvist, hvor mange danske ansatte der kommer til at miste deres job. Grundfos har på verdensplan 19.000 ansatte.

Nyhedsanalysen

Hanelefanternes dovne dødedans

DR

Af David Dragsted
Alt ved DR-programmet Ronkedorerne skriger, at det vil være forfærdeligt tv, hvilket det da også hurtigt viser sig at være. Tre gamle mænd mødes i baglokalet på en italiensk restaurant på Christianshavn i København og snakker om løst og fast, alt imens de løbende bliver opvartet med mad og vin. Klichéer og Gajolæske-visdom bliver slynget […]
Læs mere

Verdens mest magtfulde firma

Verdens mest magtfulde firma

Historien om Det britiske Ostindiske kompagni er vild. For det var ikke bare et handelsselskab, der stod for at sejle varer fra Indien til de britiske øer. Det var en gigantisk magtfaktor. I virkeligheden var det ikke så meget den britiske regering, der koloniserede Indien. Det var det private kompagni, der blev styret af en psykopat og havde sin egen gigantiske hær. The Guardian er dykket ned i den mørke historiske epoke, der desværre er ganske relevant i dag.

The United Nations Security Council meets on the situation in the Middle East, including Palestine, at U.N. Headquarters in New York City, New York, U.S., December 18, 2017. REUTERS/Brendan McDermid TPX IMAGES OF THE DAY

Er nationerne stadig forenede?

Er nationerne stadig forenede?

De Forenede Nationer har fødselsdag. For 75 år siden, ved afslutningen af Anden Verdenskrig, oprettede man organisationen i et forsøg på at undgå endnu en verdenskrig. Det lykkedes, der kom ingen tredje verdenskrig, men i dag er tiden helt anderledes, så spørgsmålet er, om vi så mange år senere stadig har brug for FN? Det forsøger podcasten FN75aar at svare på, ligesom de graver sig ned i organisationens historie. Du kan lytte til det lige her på Spotify. Første afsnit har lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati Louise Riis Andersen fra DIIS som gæster.

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Lær at memorere et spil kort

Lær at memorere et spil kort

Hukommelsen er en mystisk fætter. Nogle dage glemmer man, hvad man har spist til morgenmad, mens man til gengæld kommer i tanke om meget specifikke detaljer fra Pariserkommunens sidste dage, fordi man engang for længe siden måske har læst en bog eller måske et Wikipedia-opslag om det. Men faktisk kan man øve sig i at huske. Det kræver bare nogle teknikker. Her kan du fx lære, hvordan man memorerer et helt sæt spillekort. Men vi advarer: Det lader sig ikke gøre uden angst.

Et sidste ord

”Do you remember the 21st night of September,” synger bandet Earth, Wind and Fire på nummeret September. I dag er det d. 22. september, og vi kan derfor med skam sige, at vi ikke huskede mærkedagen. Det var der heldigvis andre, der gjorde.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12