6. april 2021

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Hvis dette er et princip

Tør man sige, at “påsken er veloverstået“? Det kan godt være, at Jesus Kristus ikke havde det for sjovt i de dage for godt 2.000 år siden (særligt langfredag), men det er, som om det kristne budskab heller ikke har været så muntert i år. I hvert fald hvis medmenneskelighed er en grundlæggende kristen værdi, og […]

Læs mere

Døgneren

1

Første del af den store genåbning er begyndt. Tirsdag igangsættes første del af forårets store genåbningsplan. Således kan de liberale serviceerhverv som frisører og tatovører igen holde åbent, ligesom folkeskoleelever i 5-8. klasse samt 1. og 2. g’ere på landets gymnasier må vende tilbage til den fysiske undervisning på halv tid. Eleverne skal hyppigt lade sig teste for corona, og et besøg hos fx frisøren kræver fremvisning af et gyldigt coronapas.

2

Nordkorea deltager ikke i OL. Grundet frygt for coronasmitte meldte det nordkoreanske sportsministerium mandag ud, at Nordkorea ikke deltager i sommerens Olympiske Lege i Tokyo. Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, havde ifølge Al Jazeera håbet, at Legene kunne blive en anledning til at styrke relationen imellem de to lande, der teknisk set aldrig underskrev en fredsaftale efter Koreakrigen (1950-1953).

3

Mindst 157 dræbt af oversvømmelser i Indonesien og Østtimor. En tropisk cyklon har tirsdag hærget en sydøstasiatisk region og efterladt tusindvis af indbyggere i Indonesien og Østtimor hjemløse, mens dødstallene fortsat er stigende. Vejrforholdene under regnsæsonen i Østtimor er blevet markant forværrede de seneste år som følge af klimaforandringer, udtaler en ekspert til The Guardian.

4

Grønland skal til valg. På baggrund af interne stridigheder i regeringspartiet, socialdemokratiske Siumut, blev der i utide udskrevet valg i Grønland. Derfor skal Grønland til stemmeurnerne tirsdag. Kun to partiledere, Múte B. Egede, fra det folkesocialistiske parti Inuit Ataqatiggit, og Aqqalu Jerimiassen fra det liberalkonservative Atassut, har forud for valget villet pege på en formand for  Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut). Begge peger de på sig selv.

5

Putin kan potentielt forblive præsident frem til 2036. Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev mandag en lov, der tillader ham at genopstille til præsidentvalget i to ekstra valgperioder. Forfatningsændringen har været undervejs siden sommeren 2020 og er den seneste af flere indsatser, Putin har gennemført for at beholde regeringsmagten.

Nyhedsanalyse

Biden har fyldt hatten med historiske kaniner

Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix. US President Joe Biden, alongside First Lady Jill Biden (L) and the Easter Bunny (C), look on after Biden spoke about the Easter holiday and the traditional White House Easter Egg roll, which was not held this year because of Covid, on the South Lawn of the White House in Washington, DC, April 5, 2021. (Photo by SAUL LOEB / AFP)

Af David Dragsted
For et par uger siden kunne det kortfattede, amerikanske medie Axios berette om et privat møde, som USA’s præsident, Joe Biden, havde afviklet med en gruppe historikere. Snakken gik angiveligt på tidligere amerikanske præsidenter, og i særdeleshed Franklin D. Roosevelt, som Biden er en stor beundrer af. Man fristes til at påpege det performative i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Udenom mainstreamen og ind til kernen

EU-parlamentsmedlem Jens-Peter Bonde er død, 73 år gammel. Ole Ryborg har skrevet en personlig og vedkommende nekrolog over den “myreflittige“ og indflydelsesrige parlamentariker, som gjorde det til sit livsværk at kæmpe imod EU. Det er fortællingen om en mand, der sov på sofaer i Strasbourg for at spare Folkebevægelsen mod EUs penge. En mand, som aldrig lod sig opsluge af det system, han kæmpede imod – men som til gengæld var oprigtigt opslugt af sin egen politiske kamp.

Svend åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Til skodjobbets forsvar

Faste læsere af Føljeton vil vide, at en af vores store helte er den afdøde antropolog, David Graeber. En af hans claims to fame er teorien om ‘Bullshit Jobs’, hvori han postulerer, at enorme mængder af moderne arbejde er komplet meningsløst. Men hvad nu hvis det i virkeligheden er ligemeget? Hvis det egentlig bare står den enkelte frit for at udnytte det idiotsystem, der har skabt de omstændigheder og finde frihed i at udføre et stykke arbejde, som i sin ligegyldighed også er totalt konsekvensløst? Vi er splittede, så læs hellere selv denne artikel om et japansk stykke skønlitteratur, der undersøger netop den mulighed.

Eduard Korniyenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Parallelle verdener 

“Helt alvorligt, alle dine spørgsmål går på ‘Hvordan har du det? Hvornår følte du dig sidst fredfyldt?’ Hvis det var sådan, jeg tænkte på tingene, ville jeg allerede have slået mig selv ihjel.“ I en fin og hård interviewrække skildrer korrespondent Irina Kravtsova den mentale og fysiske kamp hos hjemløse i Skt. Petersborgs gader – og tegner et billede af deres gradvise transformationer.

Et sidste ord

For mange er påsken en stressende tid, men få er så hårdt spændt for som påskeharerne. Her er en, der fik nok.

Vi er nu ret tilfredse med at være tilbage på pinden. Ses i morgen!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12