7. maj 2021

Næste udgave 03:20:08

Promising Young Woman

Kære læser

Frihed er ikke forbeholdt de lækre

I en parafrase over Karl Marx mumler en vejrbidt Elisabeth Moss i tv-serien The Handmaid’s Tale at “ingen er frie før alle er frie“ og snupper så en sæson mere i den patriarkalske rædselsstat Gilead. Vi føler os i vores højstemte hjørne her til formiddag, så lad os da slå det an som tema for […]

Læs mere

Døgneren

1

Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til Morten Messerschmidt. Anklagemyndigheden mener blandt andet at kunne bevise, at DF-næstformanden har givet “vildledende eller urigtige oplysninger“ i den såkaldte Meld- og Feld-sag, og at Messerschmidt har haft til hensigt “at opnå uberettiget udbetaling“ af 98.835 kr. i EU-midler. Tilsammen finder Bagmandspolitiet anklagerne alvorlige nok til fængselsstraf. Det fremgår af anklageskriftet mod Messerschmidt, skriver Politiken.

2

Tyskland ønsker ikke at droppe vaccine-patenter. Ifølge Tyskland vil en ophævelse af patentbeskyttelsen ikke øge vaccineproduktionen, men blot begrænse fremtidig forskning inden for den private sektor. Dermed går kansler Angela Merkel imod USA’s præsident Joe Bidens ønske om midlertidigt at fjerne patenter på coronavacciner. Uenigheden risikerer at fastlåse den igangværende diskussion i Verdenshandelsorganisationen.

3

Regeringen præsenterer ny sommer- og erhvervspakke. Torsdag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) – flankeret af flere andre ministre – fortælle om et nyt udspil til 1,6 mia. kr., der bl.a. skal sætte skub i turismen og tilgodese kulturlivet henover sommerferien. Regeringen kan dog endnu ikke fortælle, hvordan pengene konkret skal udmøntes. “Det er regeringens ambition at lave nogle initiativer, der minder om sidste år,“ lød det fra finansministeren.

4

IOC og Pfizer indgår OL-vaccineaftale. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) oplyser, at Pfizer har indvilliget i at donere coronavacciner til sommerens OL-deltagere. De nationale olympiske komitéer – herhjemme Danmarks Idrætsforbund – skal dog samarbejde med de lokale regeringer om at føre aftalen ud i livet. Den danske regering har hidtil afvist at lade atleter springe over i vaccinekøen.

5

Resultatet fra skotsk valg forventes først klar lørdag. Skotterne gik torsdag til stemmerurnerne, men må vente noget tid endnu på afgørelsen, da man grundet coronasikkerhedsregler har valgt at udskyde stemmeoptællingen, ligesom der heller ikke kommer nogen exit-poll. Valget ses som afgørende for, om en eventuel ny folkeafstemning for skotsk uafhængighed kan komme på tale.

Nyhedsanalyse

Facebook kan ikke løbe fra sit ansvar

Francois Walschaerts/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Facebooks tilsynsråd har foreløbigt besluttet at opretholde Donald Trumps bandlysning fra Facebook og Instagram, men beslutningen er på ingen måde den redningskrans, det sociale medie havde håbet på. Ganske vist medgiver rådet, at Facebook gjorde ret i at bandlyse Donald Trump efter stormen på US Capitol tilbage i januar, da ekspræsidenten “skabte et miljø, hvor en […]
Læs mere

Det bedste vi har set

The MIT Press Reader

Forbrydelser på formler

Vi mennesker kan bare ikke lade være med at måle ting – og det er ikke altid optimalt. Tag bare den franske politimand Alphonse Bertillon, der i et forsøg på at klassificere kriminelle kom til at opfinde en uhensigtsmæssig pseudovidenskab, som stadig kan spores i politivæsnet i dag. The MIT Press Reader opridser historien og filosoferer lidt over vores evige søgen efter gyldne standarder.

En milliardær ser rødt

Man skal ikke fucke med Jeff Bezos, verdens rigeste mand. Og man skal i hvert fald ikke skrive tabloide historier om Amazon-stifterens sexliv. Det måtte sladderbladet National Enquirer lære på den hårde måde.

Med syrisk bind for øjnene

“Beskrivelserne af medfangerne, blandt dem en gruppe officerer og menige fra regimehæren, bider sig især fast i bevidstheden. De tilhørte den samme sekt som diktatoren Assad, alawitterne, og havde som “frafaldne“ været dødsdømte på forhånd, hvis det ikke var fordi, de skulle bruges i en fangeudveksling. På et tidspunkt får de lov til at ringe til deres familier for at fremskynde forhandlingerne. Det hjælper dem ikke.“ Globalnyt har en begejstret anmeldelse af forfatter Theo Padnos’ nye bog Blindfold: A memoir of Capture, Torture, and Enlightenment, der beskriver Padnos’ tid som gidsel hos al-Qaeda i Syrien. Informativt og skræmmende.

Et sidste ord

Findes der noget bedre end norske kommentatorer?

Føljeton vender træfsikkert tilbage i morgen. God fredag!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12