8. april 2022

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

En ny mand på ølkassen

Så skete det: Den amerikanske fantasilliardvirksomhed Amazon har endelig fået en fagforening! Den tidligere Amazon-medarbejder Christian Smalls blev fyret i begyndelsen af pandemien – på samme dag som han havde planlagt en strejke over sundhedsforholdene. Nu har han og hans kompagnon Derrick Palmer stiftet ‘Amazon Labor Union’, som skal repræsentere 8.300 af Amazons lagermedarbejdere. En […]

Læs mere

Døgneren

1

Rusland udelukkes fra FN’s Menneskerettighedsråd. Udelukkelsen kommer efter en afstemning i FN’s generalforsamling, hvor 93 af de 193 medlemmer stemte for at suspendere Rusland. 24 lande var imod, mens 58 lande undlod at stemme. “Det er et forsøg fra USA på at bevare sin dominerende position og totale kontrol. Vi afviser de usandfærdige beskyldninger mod os, baseret på iscenesatte begivenheder og vidt udbredte forfalskninger,“ udtaler Ruslands FN-viceambassadør Gennady Kuzmin.

2

Ketanji Brown Jackson godkendt som ny dommer ved USA’s højesteret. Det blev hun torsdag, hvor 50 demokratiske og tre republikanske medlemmer af det amerikanske senat stemte for hendes godkendelse. Jackson bliver den 116. højesteretsdommer i USA’s historie, men den første sorte kvinde nogensinde. Udnævnelsen kommer dog ikke til at forandre balancen i den konservativt dominerede højesteret, da hun afløser en anden dommer udpeget af demokraterne.

3

Regeringen ændrer spørgsmål om forsvarsforbeholdet på stemmesedlen. Det sker efter kritik af ordlyden i spørgsmålet, der skal besvares ved folkeafstemningen 1. juni. “Nu bliver spørgsmålet: ‘Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?’,“ fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

4

Pakistans premierminister har brudt landets forfatning. Det afgjorde Pakistans højesteret torsdag. Afgørelsen skyldes, at premierministeren Imran Khan har opløst parlamentets underhus for at undvige en mistillidsafstemning. Højesteretten vurderer, at landets parlament skal genindsættes, og at mistillidsafstemningen mod premierministeren skal afholdes.

5

Regeringen mangler politisk flertal for velfærdslov. Derfor vil regeringen ikke fortsætte lovbehandlingen, fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Avisen Danmark (betalingsmur). Velfærdsloven var en del af Socialdemokratiets valgkamp i 2019 og gik ud på at forpligte fremtidige regeringer til at øge udgifter til velfærd i takt med den demografiske udvikling.

Nyhedsanalyse

Angelsaksisk model ind ad bagdøren

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af Lars Trier Mogensen
Større samfundsforandringer sker i små ryk, som ganske langsomt, men næsten altid sikkert ender med at fremstå mere og mere naturlige, ja, hvis ikke ligefrem nødvendige. Det vildeste ryk sker dog ikke først. Efter en stor kommission typisk har præsenteret nogle lidt provokerende forslag, der prompte bliver afvist af de siddende ministre, vinder omvæltningerne gradvist indpas – […]
Læs mere

Det bedste vi har set

The New Yorker

Ikke rigtig klog

Kunstige intelligenser kan måske nok slå os i skak og integralregning, men de mangler stadig noget ret essentielt: Almindelig sund fornuft. Mens vi mennesker nemt kan regne ud, at en overskrift som “Cheeseburger-knivstik“ nok ikke refererer til en voldelig, bevæbnet burger, er logikken straks sværere at sluge for en computer. Faktisk er mange af de overvejelser, vi normalt tager for givet, ekstremt vanskelige at programmere. The New Yorker skriver om forskerne, der alligevel gør forsøget.

Der er ikke meget forsoning over Kirill af Moskvas prædikener, hvide duer til trods. Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Blind tro

“Men så, omkring halvvejs, tog prædikenen en drejning mod det chokerende og farlige. Det var her, han [patriarken Kirill, red.] anerkendte, hvor han stod: I en katedral, som ikke så meget er bygget til Guds ære, som for at ære det russiske militærs magt.“ Det for os ukendte medie Religion Dispatches skriver om den russisk-ortodokse kirke og patriarkens Putin-venlige propaganda (tak til vores trofaste, Tønder-bosatte læser Anders for tippet).

Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Houellebecqs interventioner 

Frankrigs evige enfant terrible (og tilsyneladende alle midaldrende, mandlige journalisters yndlingsforfatter) Michel Houellebecq er aktuel med en ny essaysamling. Atlas har en fin anmeldelse, hvis du bare gerne vil have et hurtigt nedkog: “Når det kommer til stykket, er der i grunden ikke så meget provokation og pessimisme som frustreret fascination over, hvor elendigt vi har indrettet og bliver ved med at insistere på at indrette det moderne samfund. Selvom Houellebecq gerne karakteriserer sig selv som verdensfornægtende enspænder, fornemmer man en ømhed over for verden og et dybtfølt ønske om at gøre det hele bare lidt bedre.“

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12